Patanjali og yogaens otte grene

Patanjali var en yoga-guru, som betragtes som yogaens fader, idet han i sin tekst Yoga Sutraerne nedskrev det, der anses for at være den originale og fundamentale tekst om yoga. Yoga Sutraerne består af 195 sutraer (kortfattede udsagn) om yoga, og formodes at være nedskrevet et sted mellem 200 f.kr til 200 e.kr. Teksten er en guide til, hvordan man lever livet og hvordan man gennem yoga kultiverer krop, sind og spirituel bevidsthed.

Kernen i Yogasutraernes lære er yogaens otte grene eller trin, som er en beskrivelse af, hvordan man kan leve et bedre liv gennem yoga, vejen mod forening. Gennem de sidste århundreder er sutraerne blevet fortolket og forklaret af mange forskellige guruer.

Her kan du læse en forenklet udgave af yogaens otte grene.

Trin 1 – 5: om krop og hjerne (fundamentet)
Yama, Niyama, Asana, Pranayama, Pratyahara

Trin 6 – 8: om sindet og selvet (forening)
Dharana, Dhyana, Samadhi.

De første 5 trin arbejder med krop og hjerne. Her beskrives den indledende yoga og fundamentet for spirituel opblomstring:

1: Yama

Yama omhandler vores sociale opførsel, altså hvordan vi behandler andre og den omkringliggende verden. Følgende punkter bør overholdes:

• ”Ikke-vold” (ahimsa): vær ikke voldelig – hverken i tanke eller i handling.
• Sandhed (satya): lyv ikke, men vær ærlig og sand overfor dig selv og andre i dine handlinger.
• ”Ikke – stjælen” (asteya): stjæl ikke, hverken materielt eller immaterielt.
• Ikke-begær (brahmacharya): Kontroller og kultiver din seksualitet. Brug dine seksuelle energier med hjertet og ikke med kroppen. Lad sex blive vejen til en højere forening frem for blot en kropslig tilfredsstillelse.
• ”Ikke-grådighed” (aparigraha): Lev livet simpelt og vurder dine behov, så du kan befri dig selv for værdiløs begærlighed og gerrighed.

2: Niyama

Niyama omhandler indre disciplin og ansvar for, hvordan vi behandler os selv.

• Renhed (shauca): Hold din krop, dit tøj og dine omgivelser rene. Spis frisk og sund mad og driv ikke vold på kroppen med usunde vaner.   Betragt i stedet kroppen som dit ”tempel” og behandl den derefter. Renhed i mental forstand opnås ved at følge de fem Yama’er.
• Tilfredshed (santosha). Frembring tilfredshed og fred ved at finde glæde i, hvad du har og hvem du er, i stedet for at fokusere på, hvad du ikke har og ikke er. Søg glæde i nuet og tag ansvar for, hvor du befinder dig og vær bevidst om at vokse derfra.
• Udholdenhed (tapas): Udvis disciplin i krop, tale og tanke. Målet med udvikling af selvdisciplin er at kontrollere og dirigere krop og hjerne til højere spirituelle mål og formål.
• Studier af hellige tekster (svadhyaya). Læs de hellige og filosofiske tekster, som er relevante for dig. Tekster som inspirerer dig, udvikler dig og sætter din eksistens i perspektiv.
• Lev med bevidsthed om det Guddommelige (Ishvara-pranidhana): Vær hengiven mod Gud, Naturen, Selvet, Buddha eller det, du opfatter som værende Guddommeligt.

3: Asana

Asanas er den fysiske del af yoga. Denne del bliver ofte fejlagtigt taget for at blot at være en fysisk træning, hvis formål er, at gøre kroppen stærk og smidig. Men yogaens stilling er stabil og komfortabel og er skabt til at forberede kroppen til meditation. Ved at udvikle, lytte til og forstå kroppen kan den bruges som instrument til at forstå vores sind og dermed opnå en spirituel opblomstring. Gennem udøvelse af asanas låses kroppen op, og energiblokeringer fjernes, så energien (pranaen) kan flyde frit.

Den fysiske del af yogaen kan sammenlignes med, hvad et vandglas er for den tørstende. Glasset er et instrument, som gør det nemt at slukke tørsten. Uden glasset er det svært at “fange” vandet og få den nødvendige næring for at komme i balance og vækst.

4: Pranayama

Prana betyder livsenergi eller livskraft. Det er eksisterende i alt og flyder gennem kroppen via vejrtrækningen. Prana-yama er kontrol af vejrtrækning og prana.

Sammen med udøvelsen af asanas aktiverer pranayama kroppens hoved-energipunkter (chakraerne). Kombinationen af pranayama og asanas medfører renselse i de indre organer og forøger mental koncentration og afspænding. Når vi er ude af balance, er vores vejrtrækning uregelmæssig (fx ved vrede, sorg, ophidselse, angst). Dette er en fysisk effekt på en mental tilstand. Omvendt kan man også påvirke den mentale tilstand via de fysiske vejrtrækningsøvelser. Derfor er pranayama et vigtigt element i yogaen, da det skaber flow, ro og balance.

5: Pratyahara

Pratyahara betyder tilbagetrækning af sanser. Det er det der sker, når vi vender opmærksomheden indad. Koncentration kan distraheres af vores sanser (som myggens summen kan distrahere, når vi skal sove) og det er det første skridt på vejen mod meditation, når man opnår koncentration ved at have al opmærksomhed ’inde’ og ikke ’ude’ (opmærksomheden er vendt væk fra myggen).

De sidste tre trin, som ikke er mulige uden de foregående, arbejder med sindet og er derfor mere abstrakt beskrevet. Man kunne kalde det ’genoplivelse’ og ’kultivering’ af sindet. Disse trin hjælper udøveren af yoga til at opnå oplysning og fuld realisation af enhed med universet (selvet):  

6: Dharana

Dharana betyder koncentration og fokus.   ”Koncentration er at fastholde tanken på ét sted”, skriver Patanjali. Dette kan kaldes meditation med objekt. Målet med at fokusere på et objekt (det kan fx være et indre billede af fx himlen, et mantra eller et lys) er, at få tankevirksomheden til at stoppe, så hjernen ”står stille” og kan åbne sig op. Det kræver en del øvelse for de fleste, da vi er vant til konstant at have ”tanke-vrimmel” i hovedet og derfor ikke får helt ro. Når man er i fuld dharana, er koncentration ikke anstrengende, og man oplever ikke, at tiden passerer. Udøvelse af Dharana har stor effekt i dagligdagen, da det medfører skærpet koncentration, større nærvær og mental ro i nuet.

7: Dhyana

Dhyana er uforstyrret meditation uden objekt. Koncentration, dharana, fører til dette meditationsstadie. Forskellen på dharana og dhyana er, at man i dhyana ikke oplever ydre eller indre distraktioner, men ”opsluges” i meditation.

Når der ikke er et objekt, er der heller ingen tilskuer til objektet – dualiteten er ophævet. Det er en tilstand, som er svær at forklare og som kan opleves af den mediterende i et tidsrum, der strækker sig fra nanosekunder til flere timer.

I Dhyana-stadiet oplever man sig ikke bundet til krop, tid eller sted og man oplever enhed. Den enhedsoplevelse kommer i oplevelsen af en ikke-formbundet ”væren”, når man opsluges i meditationen og ikke har kropslig bevidsthed. Men enhedsoplevelsen er også en tilstand, som erfares gennem små erkendelser og oplevelser efter meditationen. Der startes således en proces af selvudvikling, idet man automatisk udenfor meditationen kommer til at observere omverdenen, sig selv og sine handlingsmønstre. Denne tilstand skaber en spontan selv-observation i dagligdagen, og dette er et trin på vejen til en højere bevidsthed. I takt med udvikling i meditation og selv-udvikling opleves en indre ro og klarhed, som spiller ind i alle aspekter i dagligdagen.

8: Samadhi

Samadhi er det ultimative mål med yoga. Det er ikke en tilstand, som kommer i øjeblikke gennem meditation. Det er et endeligt stadie, hvor den enheds-bevidsthed, som opleves i dhyana i begrænsede tidsintervaller, er endeløs. Det kaldes en tilstand af over-bevidsthed, fordi man oplever absolut forening med universet. Her eksisterer ingen form for dualitet, kun enhed. På dette stadie er den endelige forening (den ordrette betydning af ordet yoga) opnået. Det er en tilstand af forening som ikke lader sig fuldt ud beskrive med ord og rationalitetsfornuft. De få, der opnår denne tilstand, kaldes oplyste. De fleste oplyste er Guruer, som hjælper (”oplyser”) andre mennesker (”fjerner af mørke”) til selv at finde ind til den frihed, fred og indre ro, som vejen mod forening kan give.