Santhi Yoga School | Ole Suhrs Gade 13 kld. tv | 1354 København K | Tlf 35 13 43 71 | mail

 

 

meditation yoga kbh

Anna Marie Houe

Anna Marie Houe har studeret yoga forskellige steder i Indien og har gennem flere rejser og arbejdsophold i Indien etableret et grundigt kendskab til indisk kultur. Hendes indgang til dybere yogastudier opstod gennem en stor interesse for kultur, kunst og spiritualitet. På sine rejser har hun haft stor glæde af at møde mange oplyste personligheder, som har været og stadig er hende til stor inspiration. Et eksempel er hendes møde med Dalai Lama i Himalayabjergene i 2003.

Med teater som fagområde har hun arbejdet og studeret i flere lande, og en forkærlighed for det indiske spirituelle teater bragte hende tilbage til Indien i sommeren 2006. Her researchede hun i indisk filosofi og kultur under rammen ”teater og spiritualitet” og blev herigennem ført til yoga - og meditationsskolen i Trivandrum, hvor hun gennem Govind Radhakrishnan blev indført i dybere meditationsteknikker og dyrkede yoga og dyberegående meditation og påbegyndte sin udlæring som yogalærer og spirituel vejleder. I denne proces udviklede hun en højere forståelse for yogafilosofi og fik mange erfaringer, som har tilskyndet hende til at udbrede den originale indiske yoga- og meditationskunst i Danmark. Et halvt år senere åbnede hun skolen i Nyhavn, og i dag leder hun skolen sammen med Govind. Ved siden af skolen læser hun på Indologi på Københavns Universitet, hvor hun fordyber sig i de ældgamle filosofiske skrifter.

Santhi yoga School - meditation & yoga